Chateauneuf-du-Pape er det vigtigste og det mest kendte vinområde i det sydlige Rhône. Det ligger omkring byen af samme navn mellem Orange og Avignon. Navnet på byen og distriktet stammer tilbage fra det 14. århundrede, hvor en franskmand (Clement V) blev valgt som pave. Som alle franskmænd ville have gjort, flyttede han pavesædet fra Rom til Frankrig, nærmere betegnet Avignon. Hans efterfølger på posten, Johannes XXII, følte sig ikke godt tilpas i Avignon om sommeren og byggede derfor et slot uden for byen, Chateauneuf-du-Pape ("Pavens nye slot"). Slottet overlevede århundredes krige, men blev sprængt af tyskerne i 1944, så der nu kun er en ruin tilbage.

Under pavernes herredømme var vinproduktionen allerede en helt naturlig ting for området og siden er der dyrket fremragende vin her, ikke mindst på grund af, at området var et af de første, der udarbejdede regler for druetyper, høstudbytte og alkoholprocent – faktorer, der senere fik indflydelse på hele det franske AOC-system.

Det er Grenache-druen, der er dominerende i Chateauneuf-du-Pape. Den udgør ca. 80% af det samlede areal på 3.200 ha. Men der er i alt tilladt 13 forskellige druesorter i områder. Det drejer sig om de røde Mourvèdre, Syrah, Cinsault, Vaccarèse, Counoise, Muscardin, Terret Noir og Picpoul Noir. De hvide som kun udgør ca. 5% af arealet udgøres af Grenache Blanc, Clairette, Bourboulenc, Roussanne, Picpoul og Picardin.

Der er ca. 300 vinproducenter i området og langt de fleste tapper og sælger vinen selv. Vinene kan være meget forskellige – ikke mindst på grund af de mange forskellige druetyper. Som eksempel fremstilles en af de bedste vine, Beaucastel, med et meget højt Mourvedre og lavt Grenache indhold, mens en anden fremragende vin, Rayas, fremstilles på næsten 100% Grenache. Typen af vin der fremstilles kan inddeles i to grupper, den traditionsbundne og den moderne. De traditionelle har ikke travlt med at få vinen i flasken. Den lagrer længe på store træfade (foudres) og der anvendes ikke ny eg. Det giver nogle kraftige, tunge og holdbare vine i de gode årgange.

Den moderne vin fremstilles hurtigere og lagrer i kortere tid på små fade. Vinen er mere frugtrig og lidt lettere tilgængelig. Det er også blandt modernisterne, at der eksperimenteres med enkeltmarksvine og specielle cuvéer.

De røde Chateauneuf-du-Pape vine er dybe i farven og dufter af frugt, læder, anis og krydderi. Smagen er fyldig og som regel med en god og lang eftersmag. Vinene er perfekte til tunge vinterretter, som f.eks. vildt. De kan gemmes 5-10 år eller længere i de gode årgange. Prisen på en god Chateauneuf-du-Pape starter ved ca. 125 kr.

De hvide er lysegule og med en blomsterbouquet. De er også lidt tunge i det, men har alligevel en vis friskhed. De passer fint til en aperitif eller grillet fisk. Bør drikkes unge.