​​​​Amarone

Amarone er en af de mest populære vine i Danmark og den sælges bredt i både supermarkeder og hos vinhandleren. Det er som om de bløde men kraftige og alkoholtunge vine passer godt til dansk mad, det danske klima og ikke mindst den danske smag.

I denne guide bliver du klogere på Amarone della Valpolicella som vinen helt korrekt hedder. Vi har inddelt guiden i forskellige afsnit, som du er velkommen til at springe imellem.

Hvad er en Amarone?

Amarone fremstilles i Valpolicella i Veneto i det nordlige Italien – ikke så langt fra Gardasøen, hvis det er mere bekendt. Det fulde navn er egentlig Amarone della Valpolicella. Den er en såkaldt Passito-vin – en vin der er fremstillet af tørrede eller halvtørrede druer. Man høster som normalt druerne i september måned og derefter sorteres de bedste og mest sukkerrige druer fra og lægges til tørre på træbakker eller sivmåtter i lader beregnet til formålet.

amarone druer til tørring

I denne “tørringsproces” fordamper noget af vandet i druerne og derved koncentreres sukkerindholdet. Og da det er sukkeret, der omdannes til alkohol, giver det mere alkohol til Amaronen. Druerne ligger til tørre i nogle måneder, ofte helt til marts måned året efter høsten. Derefter presses druerne og gæres og efterfølgende lægges vinen på fade for at modnes yderligere. Den skal lagre i minimum 2 år for at kunne kalde sig Amarone. De bedste lagrer dog ofte længere.

Hvordan smager en Amarone?

Navnet Amarone kommer af amaro, der betyder bitter. Amarone er således en tør vin og har altid et højt alkoholniveau på min. 14%, men 16%-17% er ikke ualmindeligt. Groft sagt kan man inddele Amarone i to smagsretninger. Den ene er traditionalisterne, der anvender store, gamle fade og lang kælderlagring. Her er det især tørrede frugter som svesker og blomme, der er fremherskende måske med lidt chokoladearomaer. De moderne producenter forsøger at bevare frugten i vinen og kombinere en vis friskhed med den kraftige alkohol. Her er det især kirsebæraromaer, der er tydelige og sikkert også svesker og chokolade. Og måske lidt ny eg?

De fire klassiske druetyper i Amarone

Oprindeligt blev der dyrket mange forskellige druesorter i Valpolicella området, men tiderne har gjort udvalget mindre – måske fordi nogle typer var for besværlige at dyrke. I dag er der hovedsageligt fire druetyper, der anvendes til Amarone vin. Det er ikke dem alle, der altid indgår i en vin.

Corvina Veronese

Corvina veronese er hoveddruen i Valpolicella og i Amarone og rygraden i de fleste af vinene. Corvina tilfører krop, fylde og smag til vinene og selv om den også er mere tanninrig end de andre druer i Amarone, så er den ikke i nærheden af at være lige så stringent som f.eks. Nebbiolo eller Sangiovese. Den anvendes også som single drue i enkelte vine – de tappes så som IGT-vine.

Corvinone

Corvinone blev oprindeligt betegnet som en variant af Corvina veronese men siden 1993, er det bekræftet, at det er en selvstændig druesort. Den går for at være lidt mere besværlig at have med at gøre, men anvendes ellers stort set som Corvina.

Rondinella

Rondinella kommer i anden række efter Corvina/Corvinone. Nogle mener den helt kan undværes i produktionen, mens andre finder den helt naturlig i blandingen – for sådan har det jo altid været. Rondinella er meget robust og tildrager sig ikke råd og svamp, så den giver altid et godt udbytte. Den er et super supplement til Corvina/Corvinone og sådan bliver den også brugt.

Molinara

Molinara var tidligere en del af den oprindelige ”opskrift” men blev i 2003 ikke længere obligatorisk i vinene men kun tilladt. Den er således stærkt på vej ud af alle Amarone vine, men anvendes stadig i en lang række andre vine fra Valpolicella.

amarone druer

Hvad er prisen på en Amarone?

Da Amarone er blevet populær, er der er en stor efterspørgsel efter vinen. Det er også gået op for supermarkederne og derfor ser vi en masse Amarone vine i 100 kr. prisklassen. Disse vine er ikke nødvendigvis dårlige, men de smager ikke som “rigtig” Amarone og derfor bør man i stedet unde sig den rigtige vare. Som med andre italienske topvine som Brunello og Barolo, skal man ofte op på 200 kr. og derover for de gode vine fra anerkendte producenter.

Amarone og mad

En Amarone er en kraftig vin, der godt kan være svær at sætte mad til. Mange mener da også, at det er en slags meditationsvin, som er et måltid i sig selv. Og det er der bestemt noget om. Men den er også en madvin og den har den fordel, at den kan klare mange madmæssige parringer, som andre vine må give op overfor.

Selv om Amarone kommer i mange forskellige typer, så er der alligevel tre faktorer, der er kendetegnet ved en Amarone og som man bør tænke over, når man skal sætte mad til. Det er en koncentreret og kraftig vin, den har et højt alkoholindhold og så har den næsten altid lidt sødme i sig.

Det er altså en kraftig vin og så skal den drikkes til noget kraftigt mad. Er maden ikke kraftig vil den drukne i vinen. Så frem med oksekødet eller vildt og gerne i en braiseret form, som gør retten kraftigere. Den lokale ret i Veneto, ”brasato”, er således et oplagt valg, især hvis kødet har småsimret et par timer i Amarone vin.

Amarone til and

Det er ingen hemmelighed, at rigtigt mange danskere foretrækker Amarone til and juleaften. Og det er et fornuftigt valg. Sødmen fra vinen spiller godt op til de brunede kartofler (der også er lidt søde), alkoholen passer fint til det fede andekød og kraften spiller fint sammen med svesker, rødkål og eventuelle asier.

De amaroner, der har masser af chokolade og sødme i sig, kan faktisk også hamle op med chokolade og chokoladedesserter. Især hvis desserten er lidt chokoladebitter og ikke for sød. Jeg kan selv finde på at tage et glas Amarone og et lille stykke 85-90% mørkt chokolade. Det er faktisk helt ok…

Hvornår skal en Amarone drikkes?

Det er altid svært at give et svar på, hvornår en given vin skal drikkes for der er så mange ”hvis’er” i ligningen. Således også for Amarone. For det afhænger af årgang, type, producent, kvalitet og ikke mindst smag og behag. Hele ideen med at gemme en vin er, at den skal blive bedre med lagring og det er ikke altid tilfældet med Amarone. Der er ikke så meget tannin i vinen, som skal blødes op, så den kan drikkes relativt ung og gerne efter 3-5 år.

Kan man godt lide mere modne aromaer, kan den godt gemmes yderligere, men så risikerer man, at nogle af vinens karakteristika falder væk. De fleste flasker bør drikkes inden de er 10-15 år gamle.

Bedste Amarone årgange

Her kommer de sidste årganges rating i antal stjerner, hvor 5 stjerner er excellent.

2019 – 3 stjerner
2018 – 3 stjerner
2017 – 3 stjerner
2016 – 5 stjerner
2015 – 4 stjerner
2014 – 1 stjerne
2013 – 3 stjerner
2012 – 4 stjerner
2011 – 4 stjerner
2010 – 4 stjerner
2009 – 5 stjerner
2008 – 4 stjerner
2007 – 4 stjerner

De bedste Amarone-producenter

Det er altid svært objektivt at udnævne de bedste producenter, men du går ikke galt i byen, hvis du går efter navne som:

  • Allegrini
  • Tomasso Bussola
  • Ca’ La Bionda
  • Dal Forno Romano
  • Le Ragose
  • Giuseppe Quintarelli
  • Tenuta Sant’Antonio
  • Speri
  • Viviani

Lær mere her

Der findes flere gode bøger på dansk om Amarone. Den sidst nye (og efter min mening den bedste!) er Amarone – og vinene fra Valpolicella, skrevet af Thomas Ilkjær. Den er fra 2010. Absolut et køb værd og en god gaveidè. Den anden kaldes slet og ret Amaronebogen og er skrevet af Mikael Lyng – en stor amarone-entusiast.

Køb vinen her

Sælg eller køb vin på VinForum VinAuktion