Oven på sidste uges test af julevin er der blot 5 rødvine i testen i denne uge – de er til gengæld alle af høj kvalitet og dertil hørende høje priser. Det er alle rødvine og flere af dem vil da også kunne klare den danske julemad. Hvis du vælger de ikke-franske vine i denne uge er det glimrende julevine og til prisen er det faktisk også glimrende vine.
Ugens vin er Dominio de Atauta Parada de Atauta 2010 fra Ribera del Duero i Spanien – den kan du læse mere om her.
Men også den portugisiske vin er et par ord værd. Den er fra Michel Chapoutiers hånd, manden der efterhånden laver vin i det meste af verden, men har sin base i det nordlige Rhône. Her er han nået til Douro i Portugal. M. Chapoutier Pintervera 2011 er en mellemfyldig til fyldig vin med lækker frugt og en smag, der har en dejlig frugtig tone i en intens og lidt krydret profil. I slutningen lidt bitter chokolade. Her er masser af power, men også en lille mineralsk tone. Flot. Den scorer 91/100 pts. og prisen er kr. 185,00 hos Vinova.
Navn | Region | Årgang | Score | Pris |
Frankrig | 2011 | 88 | 135,00 | |
Frankrig | 2009 | 88 | 119,95 v/6 | |
Portugal | 2011 | 91 | 185,00 | |
Spanien | 2010 | 92 | 179,95 v/6 | |
Argentina | 2011 | 90 | 100,00 (tilbud) |