![]() |
Forside > Vinens ABC > Spanien > Rioja |
Rioja Rioja ligger i det nordlige Spanien og har historisk set været den vigtigste vinregion i landet og er det på mange måder stadig. Som den eneste region er Rioja klassificeret som DOCa - Denominación de Origin Calificada. Rioja er opkaldt efter Rio Oja, en biflod til Rio Ebro, og regionen strækker sig langs Ebros dal et langt stykke ad vejen, mens den mod syd og nord er afgrænset af bjergkæder. Regionen består af tre officielle sub-regioner - Rioja Alta, Rioja Alavesa og RiojaBaja. Rioja Baja, der har sit største område i Navarra, er den største del af Rioja DOCa. Det er nøjagtigt så hedt og tørt som bøgerne beskriver, og dets jordbund af ler giver federe og mere alkoholstærke vine - sædvanligvis lavet på Garnacha Tinta, som overlever bedre end Tempranillo under disse klimatiske betingelser. Grænsen mellem Rioja Alavesa, som er den minste af de tre sub-regioner, og Rioja Alta blev simpelt hen trukket efter grænsen til den baskiske provins Alava, en region med gyldne sandstenslandsbyer, der er anbragt på strategiske punkter på de nederste skråninger af Sierra de Cantabria. De mest aromatiske Tempranillo-rødvine kommer fra en gul, kalkholdig jordbund, som man finder overalt i Rioja Alavesa og som strækker sig langt ind i Alta-regionen. Det er disse særlige egne i Alta der giver Tempranillo vinen den fineste aroma, struktur og finesse og et »bid« der kan give den næsten ubegrænset holdbarhed. Langt størsteparten af Altas jordbund er dog nærmest identisk med Bajas flodaflejringer og jernholdige ler, og her dyrkes Garnacha, som er mere standhaftig. Men, i modsætning til Baja, har både Alta og Alavesa et klima, hvor de hede luftstrømme fra Middelhavet bliver modereret af de køligere briser fra Atlanten. |
Affiliate Program | Reklameinfo | Om VinForum Copyright © 1997-2007 VINFORUM®
All rights reserved. |