onsdag 20. september 2017
Forside >> SPOT marketing metoden

SPOT marketing metoden

I disse dag er det 10 år siden jeg startede VinForum, som en af de første hjemmesider om vin i Danmark. I dag er VinForum den mest besøgte hjemmeside om vin og selv om der er kommet flere konkurrenter til holder den stillingen. Jeg bliver tit spurgt om: “Hvordan det kan være?” Hvad har jeg gjort som andre har svært ved at kopiere og som åbenlyst har været en succes.

I starten tænkte jeg ikke over, hvad jeg gjorde. Jeg lavede blot artikler og lagde dem på websiten. Men efterhånden satte jeg mig ind i søgemaskineoptimering og andre internet taktikker og fandt ud af, at der var nogle ting, der gav succes i Google og andre, der ikke gjorde. Det ledte frem til det jeg kalder SPOT marketing metoden, som er den jeg bruger. Den står for Solid, Proven, Optimized og Thorough (den er på engelsk – jeg kunne ikke finde bedre ord på dansk…).

Den går ud på, at hvis jeg vil have en side, der skal være nr. 1 i Google på et bestemt søgeord eller søgesætning, så skal siden være:

  • Solid = Vægtes højt på hjemmesiden
  • Proven = Have mange søgninger i Google
  • Optimized = Den skal søgemaskineoptimeres efter Googles retningslinjer
  • Thorough = Indholdet skal være omfattende og bedre end hvad der ellers findes på nettet

Følger man den formel og gentager den gang på gang – ja så får man masser af trafik og besøgende på hjemmesiden. I lidt flere detaljer ser det således ud:

1. Proven

Processen går ud på at finde relevante søgeord med et vist søgevolumen. Til det brug kan du anvende Google Keyword Tool.

2. Thorough

Dernæst skal du skrive teksten og den skal være lang og omfattende og gerne bedre end hvad der ellers findes på nettet om samme emne. Teksten skal selvfølgelig indeholde det søgeord, du forsøger at ramme. Du kan krydre teksten med relevante billeder og måske eksterne links (referencer).

3. Optimized

Når teksten er skrevet skal den optimeres til Google. Du skal skrive den rigtige titel, en metabeskrivelse og en god overskrift. De bør alle indeholde det søgeord, du skriver om. Skriv også gerne alt-tekster på billederne med søgeordet indeholdt også.

4. Solid

Siden skal internt på din hjemmeside vægtes højt, så den får en solid placering i din navigation og hierarki. Den skal have nogle interne links fra andre solide sider på din hjemmeside.

Det er det! Nu skal du bare vente på at Google indekserer siden og får den placeret i toppen af søgemaskinen…

Hvis du er interesseret i at høre mere om metoden og hvordan jeg kan hjælpe, kan du kontakte mig på jo@vinforum.dk.

En kommentar

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*