Køberguide

Velkommen til VinForum VinAuktion – stedet hvor alle (private og firmaer) kan købe og sælge vinrelaterede emner på auktion.

Du finder masser af emner til salg på auktion 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Du kan finde emner, der interesserer dig, enten ved at gå ind i de enkelte kategorier eller ved at søge med søgeord. Du behøver ikke at registrere dig for bare at se dig omkring.

Under hvert emne finder du en beskrivelse af emnet, leveringsbetingelser, auktionens sluttidspunkt og nuværende højeste bud. Du kan også se hvordan forløbet af bud har været – altså hvor mange, der har budt og hvad de har budt. Endvidere fremgår det tydeligt, hvad man som minimum skal byde for at blive den højest bydende.

Hvordan byder man?

I modsætning til Bruun Rasmussen eller andre “normale” auktioner, behøver du ikke møde op i et auktionslokale for at byde. Du kan byde fra hvor du har adgang til Internettet og du kan byde 24 timer i døgnet, 365 dage om året.

Før du kan få lov til at byde, er det nødvendigt, at du registrerer dig. Det koster ikke noget, men er en foranstaltning, der skal sikre seriøsiteten i auktionerne. Når du har udfyldt registreringsskemaet får du tilsendt et password via e-mail et par minutter efter. Du kan efterfølgende ændre dit password til et, du selv vælger. Når du har dit password, kan du begynde at byde (eller sælge!).

Husk at et bud er bindende og ikke kan trækkes tilbage, når det først er sendt afsted. Så du skal være sikker på, at du mener det alvorligt, når du begynder at byde.

Vær opmærksom på, at i auktionerne optræder et begreb, der hedder “mindstepris”. Det er den laveste pris, som en sælger er villig og forpligtet til at sælge til. Mindsteprisen kan ikke ses af byderne.

Spørgsmål
Har du spørgsmål til sælger, er du velkommen til at kontakte ham/hende for et svar. E-mail adressen fremgår på auktionssiden.

MaxBud Agent

Når du byder på VinForum VinAuktion, har du mulighed for at benytte vores MaxBud Agent til at byde for dig. Du benytter automatisk MaxBud Agenten, hvis du byder højere end det mindstebud, der er angivet.

Når du angiver det maksimale beløb, du vil byde på det pågældende emne, byder MaxBud Agenten på dine vegne ved at øge budet, hver gang det er nødvendigt, indtil dit maksimum er nået.

Eksempel

Du har fundet et spændende emne, du gerne vil byde på. Du er villig til at byde kr. 100 for dette emne, men p.t. er det højeste bud kun kr. 10 og med kr. 5 som størrelse mellem budene er det mindste du kan byde kr. 15.

Du kan selvfølgelig byde kr. 15 og være den højeste byder i en periode, men risikoen for at du bliver overbudt er stor og for at vinde auktionen er du så nødt til at sidde hele tiden foran computeren for at byde – og det er jo knapt så sjovt.

Med VinForum VinAuktion’s MaxBud Agent behøver det ikke foregå på den måde!

MaxBud Agenten er, som navnet indikerer, en agent, der byder for dig, når det er nødvendigt, op til den maksimum pris, du har angivet. I eksemplet fra før byder du kr. 100, som dit bud. Lad os sige, at der er en anden der har budt maksimalt kr. 40. Så vil auktionen se således ud:

Angivet i VinAuktionen Bydere
Nuværende bud

Størrelse mellem bud

Mindstebud

DKK 10.00

DKK 5.00

DKK 15.00

Din Agent byder 15.00 (max. 100.00)
Nuværende bud

Størrelse mellem bud

Mindstebud

DKK 15.00

DKK 5.00

DKK 20.00

Anden Agent byder 20.00 (max. 40.00)
Nuværende bud

Størrelse mellem bud

Mindstebud

DKK 20.00

DKK 5.00

DKK 25.00

Din Agent byder 25.00 (max. 100.00)
Nuværende bud

Størrelse mellem bud

Mindstebud

DKK 25.00

DKK 5.00

DKK 30.00

Sådan fortsætter jeres agenter med at overbyde hinanden indtil følgende sker:
Nuværende bud

Størrelse mellem bud

Mindstebud

DKK 35.00

DKK 5.00

DKK 40.00

Anden Agent byder 40.00 (max. 40.00 er nået!!)
Nuværende bud

Størrelse mellem bud

Mindstebud

DKK 40.00

DKK 5.00

DKK 45.00

Din Agent byder 45.00 (max. 100.00)

Auktion slut

I havde en hård kamp om emnet – uden I lagde mærke til det! Men du vandt med et bud på kr. 45.00, selvom du gerne ville have betalt kr. 100.00 for det!

Dit maksimale bud er selvfølgelig hemmeligt for alle andre – også for sælger, hvis du vinder auktionen!

MaxBud Agent når sælgers mindstepris ikke er opfyldt

Hvis du i en auktion, hvor sælgeres mindstepris ikke er opfyldt, byder et maksimalt bud, der er over sælgers mindstepris, vil dit bud automatisk og med det samme blive “budt op” til sælgers mindstepris og angivet som højeste bud. I den situation vil MaxBud Agenten ikke byde i små størrelser, men med det samme byde sælgers mindstepris.

Eksempel: Det nuværende højeste bud er kr. 50.00 og mindstepris er ikke opfyldt. Det mindste du kan byde er kr. 55.00, men du byder kr. 100.00 i MaxBud. Dit bud bliver derefter placeret med kr. 75.00 og du undrer dig? Hvorfor ikke kr. 55.00? Det skyldes, at sælgers mindstepris i dette tilfælde var kr. 75.00 og da dit MaxBud på kr. 100.00 oversteg dette, blev dit bud automatisk flyttet til kr. 75.00!

Hvis du byder dit eget MaxBud op

Vær opmærksom på, at hvis du allerede har budt et MaxBud og byder igen, opfatter systemet det som et nyt bud og vil byde dit eget MaxBud op. Så er du advaret.

Hvordan vinder man?

Hvad sker der efter, du har budt? Hvis nogen byder over dig før auktionen lukker, får du automatisk en e-mail og har derefter mulighed for at byde igen. Da nogle i “ny og næ” har lidt problemer med indkommende e-mails (!), er det dog en god idé også at checke auktionen på websiten, VinForum VinAuktion.

Mod slutningen af en auktion kan det gå meget stærkt med mange bud. Derfor tilråder vi, at man anvender MaxBud agenten, så man ikke bliver overbudt i sidste øjeblik…

Efter auktionen

Hvis auktionen lukker med dig som vinder, får du automatisk en e-mail fra os med sælgerens e-mail m.m. Samtidig får sælger en e-mail med dine oplysninger. I bedes derefter kontakte hinanden og aftale betaling og levering.

Husk at transaktionen finder sted mellem dig og sælger – ikke mellem dig og VinForum VinAuktion. Vi kan således ikke garantere for sælgeren, så du bør selv tage de nødvendige forholdsregler.

Ved månedens udgang får du en opgørelse og regning fra VinForum for de afsluttede auktioner i den pågældende måned. Du betaler kun gebyr for de auktioner, hvor mindsteprisen er opfyldt.

BrugerKommentarer

BrugerKommentarer er et værktøj til at give feedback til alle brugere af vinForum Vinauktion – både købere og sælgere. Du kan sammenligne BrugerKommentarer med et lille landsbysamfund, hvor alle kender alle og hvor man ved hvem man skal handle med, og hvem man skal holde sig fra.

Brugerkommentarer skal anvendes til at give feedback til dem man har handlet med. De skal således ikke anvendes til kommentarer, der ikke har noget med en handel at gøre. Har du kommentarer til en igangværende auktion, kan du skrive en e-mail til sælger i stedet.

Det er et godt værktøj, når du skal byde, da du kan se, hvad andre synes om den, du skal handle med. Samtidig kan BrugerKommentarer forhåbentlig medvirke til at brugere er mere ærlige.

Når du giver BrugerKommentarer, kan du markerer “Positiv”(1), “Neutral”(0) og “Negativ”(-1). Tallene i () angiver det antal point, som systemet regner med i en brugers samlede vurdering. Ved hver sælger er angivet det samlede antal point, som den pågældende har fået. Du kan også give kommentarer med dine egne ord.

Pointene bliver også markeret med stjerner således:

10-24 point: gul-1

25-49 point: rod-4

over 50 point: flyvende-5

Husk, at det er også vigtigt at give positiv kritik.

Selvom Brugerkommentarer er et hjælpfuldt værktøj, kan det ikke afløse den sunde fornuft, som gælder både online og offline!

Du kan søge i BrugerKommentarer her.

Gebyrer

Der pålægges gebyr på alle auktioner på VinAuktionPrivat, hvor mindsteprisen opnås eller overstiges og hvor der er mindst ét bud. Både sælger og køber (den højestbydende) pålægges et gebyr. På auktioner, hvor der intet salg finder sted – mindsteprisen opnås ikke – skal der ikke betales gebyrer.

Vores gebyrer, som har været gældende siden 1. oktober 2004, er følgende pr. auktion:

Mindstepris opnås Mindstepris opnås ikke
Sælger DKK 25,00 Intet gebyr
Køber DKK 25,00 Intet gebyr

Gebyret opkræves pr. måned og der sendes en specifikation via e-mail. Betaling kan foretages online med Dan- eller kreditkort eller via bankoverførsel (Homebanking).

Man har dog også mulighed for at blive medlem af auktionen og betale DKK 400,00 for ét års medlemskab. Så kan man handle al det man vil uden yderligere gebyrer. Hvis du ønsker dette, kan du betale her.

Sælg eller køb vin på VinForum VinAuktion