25. september 2008

Det italienske havnepoliti i Livorno har konfiskeret 30.000 flasker rødvin, der var mærket som Amarone. Vinen var på vej til USA. Konfiskationen er et resultat af en løbende undersøgelse, som foretages mod forfalskninger i den italienske vinindustri.

Den konfiskerede vin er ikke Amarone, men myndighederne vil ikke oplyse, hvad der så er i flaskerne.

“Vi vil ikke tolerere nogen, som forsøger at snyde forbrugerne”, siger den italienske landsbrugsminister, Luca Zaia. “Vi vil løbende kæmpe mod forfalskninger og forsvare de producenter, der arbejder efter loven.”

I øvrigt vil alle Amarone-vine, der er kommet på flaske efter den 1. juli 2008 blive forsynet med et “kvalitetsbånd” på flaskehalsen. Forbrugere kan derefter checke vinens oprindelse på Amarone-konsortiets hjemmeside. Såfremt man snyder med disse kvalitetsbånd medfører det automatisk fængselsstraf.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine