20. november 2008

Det amerikanske vinmagasin Wine Spectator har netop offentliggjort sin traditionsrige Top 100 for 2008. Listen er fremkommet efter at redaktionen i løbet af året har smagt mere end 19.500 forskellige vine. 5.300 af disse har fået 90 points eller mere og indgår derefter i udvælgelsen til årets top 100, som foregår efter værdi i forhold til prisen, tilgængelighed (den skal være mulig at få fat i) og endelig en “x-faktor”, som skaber begejstring.

Der er 14 lande repræsenteret på listen og så mange har ikke været med før på samme tid. Kvaliteten er høj med en gennemsnitlig score på 93 points.

Årets vin – nr. 1 på listen – er for første gang fra Chile. Det er Clos Apalta 2005 fra Casa Lapostolle. Du kan se top 10 nedenfor.

1. Casa Lapostolle Clos Apalta 2005

2. Château Rauzan-Ségla Margaux 2005

3. Quinta do Crasto Douro Reserva Old Vines 2005

4. Château Guiraud Sauternes 2005

5. Domaine du Vieux Télégraphe Châteauneuf-du-Pape La Crau 2005

6. Pio Cesare Barolo 2004

7. Château Pontet-Canet Pauillac 2005

8. Château de Beaucastel Châteauneuf-du-Pape 2005

9. Mollydooker Shiraz McLaren Vale Carnival of Love 2007

10. Seghesio Zinfandel Sonoma County 2007

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine