8.000 vrede franske vinbønder kom i slagsmål med politiet under en demonstration i onsdag i Montpellier i Sydfrankrig. Vinbønderne demonstrerede imod de seneste regeringstiltag om hjælp for 70 mill. €, som de mener er alt for lidt. Da politiet ville opløse demonstrationen kom det til flere voldelige episoder mellem demonstranter og politi.
Vinbønderne er især oprørte over, at regeringen med den ene hånd fører en kraftig anti-alkohol kampagne, som har reduceret det indenlandske vinforbrug og så med den anden hånd giver et (for) lille bidrag til de ramte vinbønder.