Den sydafrikanske vinhøst er gået i gang to uger før normalt. Det er den tidligste høst i 10 år og den skyldes den kraftige varme og tørke, der har hersket i Cape-landet igennem et stykke tid. Høsten bliver af samme årsag ca. 5% mindre end gennemsnittet og især Sauvignon Blanc bliver noget mindre end forventet.
Kvaliteten ser dog ud til at blive god, men det kræver sin vinbonde at få det bedste ud af druematerialet. Det bliver året, hvor de dygtigste vinmagere også vil få de bedste vine.