Den brændende varme sommer i Italien har forårsaget at vinbønderne har måttet starte høsten lang tid før normalt. Druerne er meget modne – desværre helt brændte nogle steder. Høsten forventes at blive lavere end normalt – helt op til 15% lavere nogle steder.
Vinbønder i Toscana er allerede begyndt høsten af røde druer – helt uhørt på denne årstid. Kvaliteten ser dog ud til at blive OK. Det store problem for vinbønderne bliver at bevare finessen i de meget kraftige og alkoholrige vine.