18. maj 2006

Kældervin i Holbæk har åbnet butik med tilladelse til udskænkning. Ejerne af Kældervin, Hanne og Poul Kilt har fået næringsbrev som restauratører og har derfor mulighed for at udskænke vin mod betaling i kældervin-butikken i Ahlgade nr. 9. Kunder kan således nyde et glas vin i ro og mag, inden en tilsvarende flaske vin købes med hjem – til normal butikspris vel at bemærke.

”Vi synes at Holbæk manglede et sted hvor man kan nyde et glas kvalitetsvin til en fornuftig pris, uden at man behøver at købe en hel eller halv flaske på en Café eller restaurant” siger Hanne Kilt.

Konceptet er at vinene, som serveres i glas, vælges blandt Kældervins normale sortiment, og sælges i glas for mellem 25,- og 40,- kr. Der vil typiske være 5 vine til salg i glas ad gangen, og udbudet vil variere med sæsonen. Hvis en gruppe ønsker at dele en hel flaske kan det også lade sig gøre til en fornuftig pris.

”Typisk vil flaskens normalpris blive ganget med 1,5 og ikke med 4 som er normalt på en restaurant” Siger Poul Kilt og fortsætter ”Vi skal ikke leve af vores udskænkning, men ønsker på denne måde at kunderne får mest mulig vin for pengene, uden at de skal købe mere end der er brug for.”

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine