26. maj 2005

Vi drikker vin som aldring før. Godt 4 milliarder bruger vi danskere på vin om året og dermed udgør vin den største enkelte dagligvaregruppe. Men vin er ikke bare vin mere. Tiden hvor det kun var de velhavende, der drak den dyre (franske) vin, som de havde fået anbefalet af den lokale vinhandler, er væk. Nu køber vi vin fra alverdens lande og typisk i supermarkedet. Og vi drikker den med det samme – hvem har tid til at gemme den 5-10 år i kælderen i vores køb- og forbrugsamfund?Fra at være et eksklusivt produkt forbeholdt de få er vin blevet en standardvare. Og det er især de såkaldte “nye” vinlande på den sydlige halvkugle, der står bag denne forandring. Hvor især franskmændene har mange regler og traditioner, der skal overholdes, har de nye lande blot koncentreret sig om at lave vin, som forbrugerne gerne vil have den. Man har anvendt den nyeste teknologi og industrialiseret produktionen – måske ikke særlig romantisk, men man har skabt vin, som forbrugerne har ønsket den. Vin som kan drikkes med det samme, smager ens fra årgang til årgang og som man kan stole på. De har med andre ord opbygget brands, som går deres sejrgang over hele verden. De største vinfirmaer i verden i dag er amerikanske og australske med vinmærker som Gallo, Hardy’s og Lindemans.

Disse vine passer som fod i hose til vores mest almindelige indkøbsmønster i supermarkeder. Det er volumen, det er billigt og det er branding. Og som en standardvare er det rigtigt godt. Det er intet under at supermarkeder i dag har 80% af al vin salg og at australsk vin har overhalet fransk vin på så vigtige markeder som de amerikanske og engelske.

Desværre har den kraftige ensretning også haft den betydning, at mange i dag tror, at vin skal smage som cabernet eller merlot, have meget frugt og en let blødhed. Mange producenter i de gamle vinlande som Italien og Spanien er hoppet med på vognen ved at lave vine på disse (standard)druer i stedet for de traditionelle, lokale druer. Dette appellerer måske nok til forbrugerne, men det stedtypiske og originale forsvinder og disse mindre producenter kan alligevel ikke konkurrere med mastodonterne fra Australien eller USA.

Derfor ser man nu i mange traditionelle vindistrikter i Europa to retninger; enten laver man vin på den meget traditionelle måde eller man følger en modernistisk vej. Og uanset hvilken retning satser man på kvalitet og det dyre segment af vin markedet. Denne tendens har man f.eks. set i Rioja, Barolo, Chianti og Chateauneuf-du-Pape. Ja selv i Bordeaux, som vel nok er det mest konservative vinområde i verden, er der mange, der i dag fremstiller meget moderne vine, der kan drikkes når man køber dem.

Disse lidt dyrere vine har traditionelt været forbeholdt kendere og feinschmeckere, der købte vinene hos deres vinhandler. Men eftersom flere drikker vin, er der også flere, der ønsker bedre vin og bliver mere bevidste i valget af god vin. Så selvom en stor del af disse vine stadig forhandles af specialhandlen, er de også rykket ind i supermarkederne. Flere supermarkeder har ligefrem gjort deres vinafdeling til trækplaster for hele forretningen.

Taberne i spillet om vinen kan meget let blive de traditionelle vinhandlere. Mange er lukket og flere vil sikkert følge. Som forbrugere er vi blevet mere bevidste, vi ved hvad vi vil have og vi vil slet ikke tales ned til af en “ekspert” i en vinforretning. Vi køber hvad vi får anbefalet af vinskribenter i aviser og elektroniske medier eller af venner og bekendte. Og her kan vinhandleren meget let blive til overs. Vinhandleren har sjældent de kendte “volumen-brands”, har ikke råd til at markedsføre sig og det er lettere at købe vinen, hvor man nu køber sine andre dagligvarer.

På trods af at det generelle vinforbrug er steget, er der stadig mange unge, der ikke drikker vin. Aldersgruppen op til 25 år er mere til øl og de nye blandingsdrikke. Det har vinindustrien selvfølgelig også fået øjnene op for. På det engelske marked findes der således allerede forskellige RTD’s (Ready-To-Drink) med vin som indhold, der skal appellere til de unge. Her kan man få en cava (mousserende vin) og juice eller en chardonnay (hvidvin) blandet med danskvand. Begge med ca. 5% alkohol.

Vin er blevet mere end vin. De romantiske forestillinger om fodtrampende druepressere og gamle egefade er blevet afløst af storindustri, brands og markedsføring på lige fod med vaskepulver, øl og cornflakes. Det gælder om at skille sig ud, hvis man skal klare sig i sådan et marked. Man skal skabe noget unikt og fortælle en god historie.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine