Vin fra Sydvestfrankrig og Sardinien er sundere end vin fra Australien eller Sydafrika. Det konkluderer en undersøgelse fra Queen Mary University i London og University of Glasgow. Tanninrige vine fra Nuovo provinsen på Sardinien og Gers i det sydvestlige Frankrig giver den bedste beskyttelse mod blodåreforkalkning.
Analysen gennemgik vine fra hele verden for at finde de, der havde det største indhold af polymeriske procyanidiner. Procyanidiner er kendt for at beskytte mod forkalkning.
Nuovo og Gers gav de bedste resultater og blev efterfulgt af vin fra USA, Sardinien som et hele, Sydafrika, EU (Frankring, Grækenland, Italien eller Spanien) og Australien i den rækkefølge.
I følge den engelske avis, The Times, kan en daglig ration på to glas Madiran – en vin fra Gasgogne i det sydvestlige Frankrig lavet på Tannat-druen – give nok procyanidiner til at ens blodtryk falder.