Verdens letteste vinflaske vil ramme hylderne i den britiske supermarkedskæde Tesco i denne uge. Tesco har valgt at bruge en 300 g let flaske med skruelåg, produceret af den uafhængige vinleverandør Kingsland, til sin egen vin – en australsk non-vintage rødvin.
Med sine 300 g er der anvendet næsten 30% mindre glas end i den gennemsnitlige vinflaske og det skaber mindre CO2-udslip. Supermarkedet overvejer at anvende flasken som standard til alle sine egne vine, ikke mindst fordi den har samme holdbarhed som den normale 420 g flaske.
Kingsland tror at flasken vil blive standard på verdensmarkedet i løbet af nogle få år.

