Tusindvis af omstrejfende vaskebjørne har overfaldet vinmarker i det centrale Tyskland. Vaskebjørnene stammer fra Nazi-tiden, hvor Hermann Göring ville gøre den tyske fauna rigere og lod vaskebjørne sætte ud i naturen. Siden er antallet eksploderet, da vaskebjørne ikke har nogle naturlige fjender i Tyskland.
Og nu snupper vaskebjørnene de modne druer fra vinstokke i Brandenburg vest for Berlin. Nogle steder er hele høsten gået tabt.
Det har fået myndighederne til at indlede en vaskebjørnejagt, men da der er ca. 1 mill. at tage af stopper det nok ikke drueplyndringen.
De vigtigste tyske vindistrikter er ikke berørt af vaskebjørne.