8. april 2011

Oven på sidste uges Barbera-smagning er vi tilbage til en normal uge med 8 blandede vine i testen. Tre hvide og fem røde. De er af god kvalitet og får alle 4 stjerner for et “meget godt køb”.

De to bedste vine er fra australske Tyrrell’s i Hunter Valley, en hvid og en rød. Hvidvinen er speciel. Den er fremstillet på Semillon-druen, som også kendes fra Bordeaux, og på 100 år gamle vinstokke. Den frigives først efter 6 års lagring på flaske. Den fremstilles uden fadlagring, hvilket jo ikke er så normalt for vine fra downunder.

Tyrrell’s Wines Hunter Semillon Vat 1 2002 er en mellemfyldig vin med god frugt og en citruspræget smag, der er ret syrerig og med et meget mineralsk præg. Vinen er forbavsende frisk, alderen taget i betragtning og er absolut bedst med mad. Det er god vin – uden tvivl – men jeg ved ikke om jeg kan forliges med stilen. Skulle den ikke have haft lidt fad? Den scorer 91/100 pts. og prisen er kr. 299,95 hos Erik Sørensen Vin.

Den røde vin er på Shiraz. Tyrrell’s Wines Heathcote Shiraz 2008 er en mellemfyldig vin med lækker frugt og en smag, der er intens med megen frugt, lidt krydderi og fad. Den er dog ikke så koncentreret som australsk shiraz kan være, den er lidt mere balanceret. Udmærket. Den scorer 90/100 pts. og prisen er kr. 149,95 hos Erik Sørensen Vin.

Navn Region Årgang Score Pris
Clasico
– Sanz
Spanien 2010 85 50,00
v/6
Chardonnay
Columbia Valley – Chateau Ste. Michelle
USA 2009 87 99,00
Hunter
Semillon Vat 1 – Tyrrells’ Wines
Australien 2002 91 299,95
Red
Table Wine – Rockridge Road
USA 2008 86 65,00
Colegiata
– Farina
Spanien 2009 87 65,00
Ronan
by Clinet – Chateau Clinet
Frankrig
Bordeaux
2009 88 119,00
Pinot
Noir – Irony
USA 2009 88 99,00
(tilbud)
Heathcote
Shiraz – Tyrrell’s Wines
Australien 2008 90 149,95

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine