• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Torres blandt de første til at teste kinesisk egetræ

6. november 2008

Torres og andre vinproducenter over hele verden eksperimenterer med egefade fra kinesisk eg. En bødker i Rioja, Tonelería Magreñán, får træet fra en skov i Mongoliet. I Spanien har Miguel Torres kaldt eksperimentet “interessant” efter at have testet nogle få fade fra “quercus mongolica”. Andre vingårde i Italien, Bordeaux og USA har også købt “kinesiske” fade fra bødkeren.

Tonelería Magreñán indgik en aftale for tre år siden med sin kinesiske partner om at importere egetræ og først i år er det brugbart til egefade.

Torres har brugt fadene til gæring, delvis malolaktisk gæring og lagring af Chardonnay fra Penedes. “Vi eksperimenterer med alting – det er en del af vores mission”, siger Torres. “Da vi hørte om kinesisk eg, forespurgte vi straks på det. Vinen fra fadene er meget interessante. Der er god aroma og frugtintensitet. Der er fine toast-aromaer og noget vanille og kokosnød – ligesom ved amerikansk eg. Vinen bliver mindre kompleks end ved fransk eg.”

Kinesisk eg er p.t. 5-10% billigere end fransk eg.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine