14. februar 2008

Tim Mondavi – søn af legendariske Robert Mondavi – er sammen med sin familie tilbage i vinbranchen. Han har netop sendt en ny vin, Continuum, på markedet. Det er en topvin, der kun er produceret 1.000 kasser af og til en pris på ca. 650 kr. pr. flaske. Vinen er et blend af Napa Valley Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Petit Verdot. Målet er at nå en produktion på 3.000 kasser.

“Vores mål er at blive lidt som Opus One. Hvor Opus er på størrelse med en større 1. Cru fra Bordeaux, er det vores mål at være en lille 1. Cru,” fortæller Mondavi til Decanter.com. Vinen er produceret af Tim og søsteren Marcia med den 94-årige Robert på sidelinien. Tim’s fem børn er også involveret i den nye vin.

Continuum er fokuseret på Napa Valley Cabernet men måske kommer der en Sonoma Pinot Noir med om nogle år – det er drømmen.

Tims bror, Michael, har siden 2005 også haft sit eget vinfirma, Folio Wine Partners, så nu er hele familien igen beskæftiget med vin efter salget af Robert Mondavi Winery til Constellation Brands.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine