En gruppe af fortørnede sydfranske vinproducenter menes at stå bag et forfærdeligt angreb mod en spansk vintankvogn. Tankvognen med 28.000 liter vin var parkeret udenfor et stort vinlager nær Montpellier, da flere skud blev affyret direkte ind i benzintanken på bilen. Og chaufføren var i kabinen.
Derefter forsøgte gruppen at sætte ild til vognen, men chaufføren og lokale brandfolk fik stoppet ilden. Dagen efter overtog en flok demonstranter vognen og tømte indholdet ud på gaden, mens bl.a. 50 politifolk kunne se til.
På siden af vognen var skrevet CRAV, der står for Committee Regional Viticultaire Action, og er gruppen der også menes at stå bag bombningen af en vingård og andre ulykker i Hérault regionen i det sydlige Frankrig.