Vi tyvstarter lidt i denne uge inden Chateauneuf-smagningen i næste uge. Det er nemlig en vin fra nabo-området Vacqueyras, der løber med æren som ugens vin. Og selvfølgelig fra kanonårgangen 2007.
Vacqueyras er ligesom Chateauneuf-du-Pape en af Cru-vinene i det sydlige Rhône. Vinene står nok lidt i skyggen af både Chateauneuf og Gigondas men i en årgang som 2007 er de ofte fuldt på højde med de mere kendte naboer.
Ugens vinder er da også fra et Chateauneuf-hus, nemlig Domaine de la Charbonniere. Men ud over 17,5 ha vinmarker i Chateauneuf-du-Pape råder domainet også over 4 ha vinmarker i Vacqueyras, hvorfra nedenstående vin kommer fra.
Domaine de la Charbonniere Vacqueyras 2007 er en mellemfyldig til fyldig vin med lækker frugt og en intens smag, der er let krydret og fuld af kraft. Her er gode tanniner, der endnu er lidt umodne men giver vinen et flot liv. Vinen er på trods af koncentrationen i meget flot balance. Fantastisk lækker Vacqueyras – fuld på højde med Chateauneuf-du-Pape men med en mere sympatisk pris. Et fund til prisen! Den scorer 91/100 pts. og tilbudsprisen er kr. 101,25, hvilket er et superkøb. Den forhandles af A Vinstouw.
Navn | Region | Årgang | Score | Pris |
![]() Cabernet Artisans Blend – Deakin Estate |
Australien | 2006 | 85 | 50,00 |
![]() Sauvignon XR – Domaine Boyar |
Australien | 2008 | 85 | 49,50 |
![]() del Oro – Vizcarra |
Spanien | 2008 | 87 | 79,75 v/12 |
![]() da Anfora – Bacalhoa |
Portugal | 2006 | 88 | 89,00 |
![]() – Domaine de la Charbonniere |
Frankrig Rhône |
2007 | 91 | 101,25 (tilbud) |