7. oktober 2010

De hvide vine er i overtal i denne uge og det er også dem, der samler det meste af opmærksomheden. Den suverænt bedste vin er en skøn riesling. Det er Gunderloch Riesling Pettenthal Nierstein 2008 fra Rheinhessen i Tyskland. Det er en mellemfyldig vin med lækker frugt og en smag, der er fantastisk velsmagende med perfekt harmoni. Her er både god frugt, flot mineralitet og en fin syre. Meget flot! Den scorer 91/100 pts. og prisen er kr. 150,00 hos Vinens Verden.

Den anden 5-stjernede hvidvin finder vi i Bourgogne. Her skal man normalt betale kassen for god chardonnay, men Mischief & Mayhem har fundet opskriften på god Bourgogne til fornuftige priser.

Her er der tale om en ganske “almindelig” Bourgogne fra årgang 2006, der lige nu er perfekt moden. Mischief & Mayhem Chardonnay White Burgundy 2006 er en mellemfyldig vin med dejlig frugt og en smag, der er moden med en fin lidt smøragtig tone og lidt ristede elementer. Fin balance – men holder nok ikke meget længere. Til prisen på kr. 70,00 er den et godt køb. Den scorer 87/100 pts. og kan købes hos NordicWineShop.

Skal det være rødt, så er Didier Cornillon L’egregore Saint-Joseph 2007 bestemt et godt bud. Den har en intens duft af lakrids, bacon, ristet træ. Det er en mellemfyldig vin med fin frugt og en smag, der er flot men meget ristet i det. Den har fået et ordentligt skud fad. Men den er blød, rund og vellavet. Og flot! Den scorer 88/100 pts. og prisen er 108,00 v/6 fl. hos Vinmand.

Navn Region Årgang Score Pris
Riesling
Pettenthal Nierstein – Gunderloch
Tyskland 2008 91 150,00
Chardonnay
– Tramin
Italien 2009 87 89,95
v/6
Chardonnay
White Burgundy – Mischief & Mayhem
Frankrig
Bourgogne
2006 87 70,00
Gewürztraminer
– Tramin
Italien 2009 85 99,95
v/6
Pinot
Noir Reserva – Del Fin Del Mundo
Argentina 2007 84 49,95
v/12
Saurus
Malbec Select – Schroeder
Argentina 2006 88 99,00
L’egregore
– Didier Cornillon
Frankrig
Rhône
2007 88 108,00
v/6

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine