Den spanske vineksport faldt med 3,8% i mængde i de første fem måneder af 2005. Til gengæld steg eksporten i værdi med 0,6%. I de 5 måneder eksporterede Spanien 561,6 mill. liter vin til en værdi af 571,1 mill. € – altså i gennemsnit godt 1 € pr. liter.
Årsagen til faldet i eksportmængde skyldes et stort fald i eksporten af bulkvin (billig vin på tanke), som faldt med 13,4%. Flaskede vine steg med 16,4% mens eksporten af vin fra klassificerede områder (DO) steg med 5,3%.
Eksporten til Italien faldt med hele 37% og der var også fald i salget til Tyskland, Portugal og Frankrig. Eksporten steg til både USA og England.

