Sotheby’s er gået ind i detailhandelen med en vinforretning i New York. Auktionshuset har købt Aulden Cellars, der drev en detailbutik i stueetagen i Sotheby’s hovedsæde i Upper East Side i New York. Den nye, redesignede butik kaldes Sotheby’s Wine. Det er den første af sin art for auktionshuset.
Jamie Ritchie, CEO for Sotheby’s Wine, siger, at det er et resultat af en transaktion gennemført i 2008, hvor man opkøbte Aulden Cellars og derefter begyndte at planlægge at sælge god vin i detailleddet. Da Sotheby’s begyndte sine vinauktioner i 1994, krævede loven, at auktionshuse samtidigt skulle partner op med en vinhandler, der havde haft sin licens (forretning) i mindst 10 år. Sotheby’s første partner var Sherry-Lehmann. Forholdet sluttede i slutningen af 1999.
På dette tidspunkt fandt Sothebys en anden licenstager og den deraf følgende butik blev kaldt Aulden Cellars. Såfremt butikken i New York bliver vellykket, forventer Ritchie, at der åbnes Sotheby’s Wine butikker andre steder i USA.
Sotheby’s siger, at den nye butik er en “walk-in, full-service” butik med vin til konkurrencedygtige priser fra US $ 13,95 til US $ 40.000 pr flaske.