4. oktober 2007

En række af de bedste vine i verden bliver serveret og kommenteret, når Søllerød Kro slår dørene op for en eksklusiv Charity Dinner. Overskuddet går til uddannelse af børn i Afrika. Det bliver en aften helt ud over det sædvanlige, når Roskilde Syd Rotary Klub den 15. november arrangerer en velgørenhedsmiddag på Søllerød Kro til fordel for ”uddannelse af børn i Afrika”.

En række af verdens bedste vine vil blive serveret til en 6 retters menu på én af Danmarks bedste restauranter, Søllerød Kro. Restaurantchef Jan Restorff og Søllerød Kro er senest blevet hædret med en stjerne i den ansete Michelin Guide. Vinene bliver kommenteret af vinskribent Neal Martin, der er tilknyttet den verdenskendte vin-kritiker Robert Parkers smagekorps. Desuden vil Laurence Feraud fra Pegau kommentere én af de udsøgte vine, Pegau Da Capo 2003, som blev den første vin nogensinde, der sprængte Robert Parkers 100 points skala med en rating på 100+.

I samarbejde med Sigud Müller Vinhandel, Atomwine, Möet Hennesey Danmark og Dansk Formue- & Investeringspleje A/S, Fondsmæglerselskab har Roskilde Syd Rotary Klub formået at skaffe nogle af verdens bedste vine. Vine som Domaine Romanee Conti Romanée St. Vivant 1990, Pegau Da Capo 2003, Petrus 1988 og Yquem 2001 vil blive serveret til den udsøgte middag.

Takket være donationer fra samarbejdspartnere og vinproducenter samt Søllerød Kro har det været muligt at gennemføre middagen for kun 7.000 kr. pr. deltager, hvoraf de 3.500 kr. vil blive doneret direkte fra deltageren til International Børnehjælp og SOS Børnebyerne. Da der er tale om et velgørende arrangement, skal der ske forudbetaling til Roskilde Syd Rotary Klub, som herefter vil indbetale 3.500 kr. i deltagerens navn til International Børnehjælp eller SOS Børnebyerne, samt betale 3.500 kr. for deltageren til Søllerød Kro for middagen. Der er kun 100 pladser til arrangementet, så hurtig tilmelding tilrådes.

Flere informationer:

Jan Restorff (for reservationer) Restaurationschef

Søllerød Kro

Tlf. 45 80 25 05

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine