• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Skruelåg anklages for at afgive bismag til vin

21. september 2006

Skruelåg eller kork kan dele vindrikkere i to. Traditionelle vindrikkere elsker kork, da den er naturlig og har været anvendt i flere hundrede år. Og så siger den jo et romantisk “pop”, når man åbner flasken. Så tilgiver man gerne, at op imod 7-8% af vine med korkprop er fejlbehæftet.

På den anden side findes skruelåget, som er moderne, industrielt, billigt, tæt og nemt og hvor man undgår, at vinen bliver ødelagt af “kork” (TCA) eller andre lugte.

Men en undersøgelse foretaget ved dette års International Wine Challenge, sår du tvivl om skruelågets fortræffeligheder. Mens problemerne med kork ser ud til at være for nedadgående, kan problemer med skruelåg vise sig at være større end først antaget. Ved konkurrencens blindsmagning af mere end 9.000 vine, blev der fundet “prop” i 4,4% af vinene mens 2,2% af vinene med skruelåg var ødelagt af en eller anden bismag.

Fejlene ved skruelåg var især ophobning af sulfitter, som giver en bismag af æg eller løg. Ophobningen sker på grund af skruelågets større effektivitet (tæthed). Men ved større renhed i vinkældre og tappeanlæg kan problemet helt undgås. Det viser dog, at selv om skruelåget er den tekniske bedste løsning, er det ikke uden problemer.

 

 

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine