27. januar 2006

Californiske Seghesio Family Vineyards havde de to bedste vine i VinForums netop afholdte tema-smagning af californisk Zinfandel. Her følger lidt mere info om “Zinfandels mester”:

Den italienske immigrant Edoardo Seghesio plantede sin første vinmark i 1895 i Alexander Valley i Sonoma Californien. I dag har børne- og oldebørn fortsat udviklingen og producerer nogle af de bedste Zinfandel vine i USA.

Siden den første vinmark blev plantet i 1895 er der kommet flere til. I dag råder Seghesio over 160 ha vinmarker, som er købt over de sidste 100 år. Der er vinmarker i Alexander Valley, Russian River Valley og Dry Creek Valley. Igennem årene er det Zinfandel-druen, Seghesio familien har haft en forkærlighed for, og den udgør da også over halvdelen af arealet.

Seghesio Family Vineyard var en drøm for den unge immigrant Edoardo Seghesio og hans hustru Angela, som mødtes da de begge arbejdede på Italian Swiss Colony Winery i det nordlige Sonoma. I 1895 købte de den første vingård med 22 ha vinmark i Alexander Valley. Men Edoardo fortsatte som vinmager hos Italian Swiss Colony Winery til 1902, hvor hans egne faciliteter var færdige.

I de følgende år producerede Seghesio vin til de lokale, der købte vinen i store gallon-flasker. Efter 2. verdenskrig var Seghesio blevet en stor regional producent, som især solgte vin til andre vingårde. I 1983 begyndt man at producere vin under eget navn – tilskyndet af den unge generation. Og i 1995, hvor man fejrede 100 års jubilæum, tog man en beslutning om at satse på kvalitet – både i vinmarken og i nye vinkældre. Mængden af produceret vin blev sat ned med 2/3!

I dag er 8 familiemedlemmer fra 3., 4. og 5. generation involveret i Seghesio Family Vineyards.

Zinfandel har altid været Seghesios varemærke. Der dyrkes Zinfandel på over 80 ha vinmarker i Alexander Valley og Dry Creek Valley og flere steder på meget gamle vinstokke eller på vinstokke, der stammer fra de først plantede stokke. Seghesio råder over kloner, som andre producenter ikke har adgang til.

Se Vinforums vinbedømmelser af Seghesio her

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine