Portvinsproducenterne melder om et godt salg af den nyligt deklarerede årgang 2007. Det er især det britiske marked, der traditionelt er et stort portvinsmarked, der trækker salget. Symington Family Estates, der ejer Dow’s, Graham’s og Warre’s, er på vej til at sælge for 26 mill. kr. Vintage Port 2007 i deres primeur kampagne, der slutter med udgangen af september.
Quinta do Noval melder udsolgt af årgangen, der især er gået til USA og England, mens The Fladgate Partnership har måtte sende ekstra forsyninger til England, da man løb tør for portvin!
Der er dog også solgt masser af primeur vintage 2007 til andre europæiske lande. Hvad angår salget af Vintage Port er krisen således ikke slået igennem.