• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Salget af Chateau Montrose bestrides af datter

5. oktober 2006

Datteren af den tidligere ejer af Chateau Montrose i Bordeaux går nu i retten for at få omstødt salget. Caroline Charmolue, datter af den tidligere ejer Jean-Louis Charmolue, vil bede retten om at annullere salget til de franske forretningsfolk og brødre, Martin og Olivier Bouygues.

Årsagerne til at få handlen sløjfet er endnu ikke kendt, men det menes, at Caroline Charmoule synes, at salgsprisen var lav og at det vil gå ud over slottets image. Og hendes far kender ikke baggrunden – han har ikke set eller hørt fra datteren siden april måned. “Jeg ved det ikke og mine advokater ved det ikke – hun ville bare ikke have, at vi solgte”, udtaler Jean-Louis Charmolue.

Sagen vil mindst tage 12-18 måneder.

Selvom den eksakte salgssum ikke er offentliggjort, mener mange insidere at Montroses priser er nødt til at stige, hvis summen skal forrente sig for de nye ejere.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine