Så er vi nået til forårets sidste temasmagning, der også i år omhandler røde grill- og sommervine. I alt 13 vine er smagt. Desværre er sommeren p.t. ikke rigtigt kommet i gang sådan vejrmæssigt, men vi kan da håbe på, at det vender og at sommeren bliver bedre end sidste år, så grillen igen kan tages i brug og vi kan samles i uhøjtideligt lag omkring den. For det er uhøjtidligt at grille og det må vinene så også gerne være.
Når man griller bliver kødet eller fisken jo lidt branket og røget og generelt har den lidt røgede og ristede grillmad det godt med en smule sødme. Det er jo også derfor, at der findes et utal forskellige barbecuesaucer og marinader som grilltilbehør.
Den røde vin må derfor gerne, som saucerne, være krydret, fyldig og med en smule sødme. Og sødmen kommer typisk fra fuldmodne druer og fadlagringen. Derfor er oversøiske vine som regel et godt valg. Som alternativ kan man vælge vine fra tilsvarende varme områder, f.eks. Sydfrankrig.
Der er også visse druer der er bedre end andre. Alt for meget tannin gør vinen tør og stringent og derfor ikke velegnet. Derfor bør vine, som udelukkende er fremstillet på Cabernet Sauvignon undgås. Til gengæld virker f.eks. Syrah/Shiraz eller Merlot godt sammen med grillet mad.
Fisk har godt af at blive ledsaget af syre. Derfor er der som regel altid en citronskive med på tallerkenen. Og da hvidvin indeholder mere syre end rødvin går den som regel bedre til fisk – selvom der er mange undtagelser! Når fisken er grillet, får den en let røget eller lidt brændt smag, som naturligvis påvirker vinen. Derfor kræver det en lidt kraftig og gerne fyldig hvidvin – de lette og sprøde vil falde igennem her. En fyldig, fadlagret Chardonnay vil derfor ofte være et rigtigt godt valg til grillet fisk (og i øvrigt også mange grillede kødretter).
Men nu er det kun de røde vine, der er på programmet i dag. Der er to vine, der begge får 5 stjerner og som meget passende kan kaldes “årets grillvine”:
Den første er fra Douro-dalen i Portugal. Quinta do Infantado Vinha do Infante 2005 er en mellemfyldig vin med lækker frugt og en smag, der er let krydret og med fine bløde tanniner. Her er en fint afstemt fadlagring – i det hele taget er vinen utrolig harmonisk og leder tankerne hen på en meget dyrere vin. Slutningen er frugtig, lidt ristet og flot blød. Den scorer 87/100 pts. og prisen er kr. 59,00 hos Portugisisk Vinkælder. Køb den!
Den anden er sydfransk. Gerard Bertrand Chateau L’Hospitalet La Reserve 2005 er mellemfyldig med god frugt og en smag, der er yderst harmonisk med bløde tanniner og en lidt ristet tone. Vinen er krydret, men fadlagringen balancerer det flot. Den slutter langt, blødt og ristet. Man får meget for pengene. Den scorer 88/100 pts. og prisen er kr. 79,95 v/12 fl. hos Philipson Wine.
Navn | Region | Årgang | Score | Pris |
![]() Tinto – Azul Portugal |
Portugal | 2005 | 84 | 49,95 v/12 |
![]() de Crasto – Quinta do Crasto |
Portugal | 2005 | 85 | 59,00 |
![]() Petit – Pares Balta |
Spanien | 2005 | 85 | 54,95 (tilbud) |
![]() Vendimia – Palacios Remondo |
Spanien Rioja |
2006 | 85 | 69,95 |
![]() – Bodegas Munoz |
Spanien | 2006 | 84 | 49,31 v/12 |
![]() do Infante – Quinta do Infantado |
Portugal | 2005 | 87 | 59,00 |
![]() Noir VV – Galhaud |
Frankrig | 2005 | 83 | 59,95 |
![]() L’Hospitalet La Reserve – Gerard Bertrand |
Frankrig | 2005 | 88 | 79,95 v/12 |
![]() – Librandi |
Italien | 2005 | 87 | 99,00 (tilbud) |
![]() Mother Clone – Pedroncelli |
USA | 2005 | 85 | 79,95 |
![]() – Errazuriz |
Chile | 2007 | 85 | 49,95 (tilbud) |
![]() Reserva – Echeverria |
Chile | 2005 | 83 | 44,30 v/6 |
![]() Reserva – Viu Manent |
Chile | 2005 | 86 | 69,95 v/12 |