Så gælder det tematesten af de røde grillvine, en af de årligt tilbagevendende tests. Der er kommet en del vin ind fra vinhandlerne, så af praktiske grunde er den delt i to med første del i denne uge og anden halvdel i næste uge med offentliggørelse den 8. juni.
Som med al anden sammensætning af mad og vin, så skal tingene minde om hinanden. Er der tale om lette og elegante retter skal vinen således også være let og elegant. Når vi griller bliver maden typisk lidt rustik, ristet, røget og smager af mere. Det skal vinen således også være.
Den røde grillvin, der skal matche grillet kød i forskellige afskygninger, skal gerne være kraftig, lidt krydret og gerne ristet fra en markant fadlagring. Det sidste giver også lidt fadsødme, hvilket spiller fint op til barbecue sauce og andet krydret tilbehør, vi finder på at servere til det grillede kød.
Oversøiske vine, der typisk har lidt mere fadpræg og sødme, er derfor i mange tilfælde perfekte til grill. Samtidigt er der ingen grund til at trække den mest kostbare vin op, da grill jo lægger op til, at det er lidt uhøjtidligt og i øvrigt foregår udenfor.
Nu skriver jeg at det især er oversøiske vine, der passer til grill. To af de 5-stjernede vine i denne uge er dog spanske og de kan også være med. Ochoa Calendas Roble 2010 fra Navarra i Spanien er en mellemfyldig vin med dejlig frugt og en smag, der på en gang er lidt rustik og poleret. Den er dog dejlig intens, blød, ristet og med lidt fadsødme. Super grillvin til tilbudsprisen. Den scorer 87/100 pts. og prisen er kr. 79,00 hos Vinoble.
Den anden spanske vin er knap så velegnet som allround grillvin, men til grillet lam er den perfekt. Det er Indigena Garnatxa 2009, som er en mellemfyldig vin med dejlig frugt og en smag, der er meget harmonisk med lækker frugt, en flot renhed og en dejlig fadpræget afslutning. Ikke så tung i det, hvilket klæder den. Den scorer 89/100 pts. og prisen er kr. 104,95 v/6 fl. hos Erik Sørensens Vin.
Den sidste er oversøisk! Det er argentinske Catena Malbec 2009, som er perfekt som grillvin og kan klare det meste, der kommes på grillen. Den er mellemfyldig til fyldig med lækker frugt og en smag, der er ret intens i, lidt flæsket men samtidigt med en god balance. Her er en god, integreret fadlagring – igen i god harmoni. Det er svært at være kritisk. Det er hamrende godt til prisen og den er perfekt som grillvin. Den scorer 90/100 pts. og prisen er kr. 99,95 v/12 fl. hos Philipson Wine.
Navn | Region | Årgang | Score | Pris |
![]() – Vidal-Fleury |
Frankrig Rhône |
2010 | 84 | 49,95 v/12 |
![]() du Rhône – L’Ameillaud |
Frankrig Rhône |
2010 | 86 | 69,95 v/6 |
![]() – Adega Cartuxa |
Portugal | 2010 | 85 | 69,00 |
![]() – Mureda |
Spanien | 2011 | 86 | 59,00 |
![]() Roble – Ochoa |
Spanien | 2010 | 87 | 79,00 (tilbud) |
![]() Buig – Levante |
Spanien | 2010 | 83 | 59,00 |
![]() Release Shiraz Cabernet – Penfolds |
Australien | 2010 | 86 | 60,00 (sommertilbud) |
![]() Sauvignon Reserva – Hacienda Araucano |
Chile | 2008 | 85 | 70,00 v/6 |
![]() – Indigena |
Spanien | 2009 | 89 | 104,95 v/6 |
![]() – Pena Roble |
Spanien | 2008 | 87 | 99,00 v/6 |
![]() de Ribera Crianza – Bodegas Penafiel |
Spanien | 2004 | 88 | 99,00 v/6 (tilbud) |
![]() Côtes du Rhône Villages – Domaine du Bramadou |
Frankrig Rhône |
2010 | 88 | 95,00 |
![]() – Catena |
Argentina | 2009 | 90 | 99,95 v/12 |
![]() – Mendel |
Argentina | 2009 | 90 | 129,95 v/12 |
![]() Cabernet Sauvignon – Paul Hobbs |
USA | 2009 | 90 | 169,95 v/12 |