• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Roberto Voerzio vil lave 10 års Barolo Riserva

8. februar 2007

Roberto Voerzio, en af Barolo’s stjerneproducenter, tager Riserva-begrebet til nye højder. Hans seneste Barolo, en 2003 Barolo Fossati Case Nere 10 Anni Riserva, bliver først frigivet i 2013 efter 10 års modning på flaske i Voerzio’s kælder.

Voerzio lavede 330 kasser af vinen i 2003, 460 kasser i 2004 og 415 kasser i 2005. Vinen kommer fra to af Voerzio’s Nebbiolo marker ved La Morra: et 1,5 ha stykke i Fossati vinmarken og et 1 ha stykke i Case Nere vinmarken.

Alle, der er interesseret i at købe vinen, skal vente indtil andet halvår af 2012, hvor Voerzio vil begynde at tage ordre ind til levering i 2013.

Selv siger Voerzio: “Egentlig er der intet behov for en 10 år gammel riserva i dag. Du kan drikke vinen nu med stor velbehag. At vente 10 år er nok lidt skørt, men det er jo det, det drejer sig om.”

 

Prisen vil blive ca. 50% højere end hans øvrige vine fra 2003, så den bliver ikke billig. I øvrigt har WineSpectator allerede smagt vinen og givet den 92/100 pts.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine