4. juni 2009

Den amerikanske vinjournalist Robert Parker er under beskydning om brud på sine etiske regler. Da Parker, som er uddannet advokat, startede sin publikation The Wine Advocate for 31 år siden, var det bl.a. med løftet om at være helt uafhængig. Parker har således altid betalt sine egne rejser og aldrig modtaget “wining and dining”.

Det er heller ikke Parker selv, der nu er i skudlinien, men to af hans nyere medarbejdere, Jay Miller og Mark Squires. De sidste år har Parker udvidet staben med en del skribenter, da han ikke længere selv kunne nå at bedømme alle verdens vine. Og det er altså to af disse, der har svært ved at leve op til Parkers egne etiske og moralske normer.

Da Jay Miller sidste efterår var på rundrejse i Australien betalte organisationen Wine Australia 25.000$ til Millers rejse, hvor han også deltog i “wine and dining” med de vinimportører, hvis vine han bedømmer. Han har også haft mindst to betalte ture til Argentina.

Mark Squires har været på en lignende betalt tur til Grækenland, Israel og Portugal.

Robert Parker forsvarer de to og siger, at rejserne er godkendt af ham og at de i øvrigt ikke har haft nogen indflydelse på bedømmelsen af vine, da det altid sker på kontoret.

Den samme diskussion har aldrig været taget op i Danmark. Måske fordi der ikke er nogen vinjournalist, der har udtalt, at han selv betaler alle rejser og ikke deltager i wining and dining. Havde det været tilfældet, havde det i hvert fald også været forkert!

I Danmark er det helt normalt, at vinjournalister deltager i arrangementer betalt af branchen. Det være sig middage, pressefrokoster eller rejser betalt af vinfirmaer eller rejser betalt af vinorganisationer, f.eks. Sopexa eller Wine of California. Går det ud over objektiviteten? Jeg tror det ikke – men kan selvfølgelig kun tale for egen regning… Men vinjournalister kan være glade for, at de ikke er underlagt samme jantelov som politikere!

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine