Den kontroversielle engelske erhvervsmand, Richard Branson, der bl.a. ejer Virgin Atlantic Airlines, har nu også introduceret Virgin Wine. Virgin Wine tilbyder et sortiment på ikke mindre en 17.500 forskellige vine til engelske kunder via Internet eller telefon.
Branson mener, at Englands vinsortiment i supermarkederne, som dominerer salget, er for snævert og fokuserer på for få stor-volumen produkter. I stedet vil Virgin Wine satse på den nyeste teknologi et meget stort sortiment, der leveres af ikke mindre end 160 leverandører. På websiten kan man få hjælp af en såkaldt “Wine Wizard” til at finde den rigtige vin.

