26. august 2005

36 af Danmarks importører af topvine fra Rhône-dalen, inviterer lørdag den 17. september til Danmarks til dato største Rhône-vinfestival. Vinfestivalen giver danske vininteresserede forbrugere mulighed for at smage 350 – 400 forskellige vine fra et af danskernes yndlingsvindistrikter, Rhône-dalen i det sydlige Frankrig.

Initiativet til vinfestivalen kommer fra The Wine Company, hvor direktør Steen H. Rasmussen fortæller følgende om baggrunden for vinfestivalen:

”Vininteresserede forbrugere har igennem mange år haft mulighed for at deltage i diverse vinsmagninger arrangeret af enkeltimportører, men der har ikke været de store muligheder for komme til vinarrangementer, hvor det har været muligt at gå dybere ned i et tema, som f.eks. vine fra Rhône-dalen. Vi arrangerede i 2004 en tilsvarende vinfestival, og vi var utroligt glade for den respons der var på både importør- og forbrugerside for initiativet. Vi havde 35 udstillende importører, der præsenterede mere end 350 forskellige vine til over 700 gæster. Dette arrangement viste os, at der var behov for arrangementer af denne karakter, og det lå lige for at fortsætte med en festival om danskernes yndlingsvine fra Frankrig, nemlig Rhône-vinene. Der er tale om en unik mulighed for at stifte bekendtskab med de bedste Rhône-vine fra de bedste danske importører”.

Rhône-vinfestival 2005 afholdes lørdag den 17. september kl. 10-16 i de smukke omgivelser ved Dansk Vincenter i Avedøre. Billetter til arrangementet koster 125 kr. og kan købes via BilletNet på posthuset eller via BilletNet på internettet på følgende adresse: www.billetnet.dk.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine