Den australske vinhøst 2005, som netop er overstået, blev rekordstor og den største nogensinde. Det samlede udbytte blev 6% større end høsten i 2004. Mange er bekymret for udviklingen, da den medfører en overflod af vin, der bliver sværere og sværere at sælge. Især de røde druer er der mange af, selvom høsten af disse kun steg med 0,5%.
Det var således de hvide druer, der gik frem med hele 13,5% i forhold til 2004. Chardonnay alene gik frem med hele 34% og er nu Australiens næstmest populære drue efter Shiraz men foran Cabernet Sauvignon.
Selvom kvaliteten af høsten også er god, forudser mange, at det bliver svært at sælge vinen til de eksisterende priser, så det forventes at mange vinproducenter bliver presset på indtjeningen.