Risikoen for at vine smager af kork på grund af forurenede nye egetræsfade er alvorligt undervurderet. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Pascal Chatonnet på Laboratoire Excell i Frankrig. Undersøgelsen viser, at TCA forurening af egetræ er ret almindeligt, men der er ikke nogen, der ved hvor det kommer fra.
Dog er beskyldningerne blevet afvist af den franske bødkerforening, som beskriver dem som “ukorrekte og fornærmende.” Excell, der har udviklet en kommercielt procedure til at teste nye tønder for forurening, vil offentliggøre undersøgelsen i et kommende nummer af Journal of Agricultural-and Food Chemistry. “Problemets omfang er stadig alvorligt undervurderet af bødkerne og vinproducenterne på grund af den ekstremt uforudsigelige og lokale forurening af stave,” siger laboratoriet.
Excell mener, at forureningen opstår når træet tørrer naturligt, men kan ellers ikke belyse, hvordan forureningen sker, selv om de har flere teorier om emnet. Men Tonneliers de France har bestridt dette med den begrundelse, at kun 0,04% af tønder produceret i de sidste tre år har været mistænkt for at være inficeret med TCA – færre end 100 tønder ud af omkring en halv million.