Professionel golf og vin har længe været knyttet til hinanden, især efter at Greg Norman, Ernie Els og Nick Faldo begyndte at producere deres egen vin. Og nu vil den professionelle PGA Tour markedsføre deres egen vin, som skal sælges i butikker og restauranter over hele USA.
Vinen fremstilles af Bermuda Trinagle Ventures i Californien og det er da også oprindeligt deres idé. BTV har en lignende aftale med krydstogtfirmaet Royal Caribbean.
Vinene vil blive lanceret i 3 forskellige priskategorier; Players Cellars til ca. 100 kr., Champions Select til ca. 150 kr. og endelig Commissioners Private Reserve til ca. 300 kr. Den sidste linie vil kun blive solgt i golfklubber og lignende.