20. august 2010

En god blanding af tre hvidvine og tre rødvine er samlet i denne uge og alle til ganske fornuftige priser. Priserne går fra 60 til 90 kr., så de fleste kan være med.

Det er blandt de hvide vine at vi finder ugens vinder. Den er fra Chablis og selv om denne vin måske især anvendes forår og sommer, så er der ingen grund til ikke også at drikke Chablis om efteråret.

Der er tale om en vin fra det ganske gode kooperativ i området, La Chablisienne, som fremstiller et hav af forskellige vine fra området og alle af en nydelig karakter.

Ugens vinder er i den lave ende. La Chablisienne Chablis La Pierrelée 2008 er en mellemfyldig vin med dejlig frugt og en smag, der er meget ren og lettere mineralsk i det. Rigtig fin balance og meget klassisk Chablis. Prisen er dog langt fra Burgundisk – kr. 69,95 v/12 fl. er et flot køb. Og så kan den sagtens gemmes nogle år. Den scorer 88/100 pts. og forhandles hos Philipson Wine.

Blandt de røde vil jeg gerne fremhæve Saurus Malbec 2007, som adskiller sig fra mange andre argentinske malbec’er ved ikke at have en enorm kraftig, kafferistet fadlagring. Her får man en mere “stilfærdig” vin. Den er mellemfyldig med fin frugt og en smag, der er dejlig frugtig men også har en fin krydret baggrund. Vinen er ligetil og holdt i en stil, der er lettere afdæmpet og uden den karakteristiske kraftige fadlagring. Fin! Den scorer 86/100 pts. og prisen er kr. 69,00 hos Vinens Verden.

Navn Region Årgang Score Pris
Aligoté
– Didier Cornillon
Frankrig 2007 82 58,50
v/6
Sauvignon
Blanc – Las Perdices
Argentina 2009 88 90,00
Chablis
La Pierrelée – La Chablisienne
Frankrig
Bourgogne
2008 88 69,95
v/12
Shiraz
Cabernet Sauvignon – The River Garden
Sydafrika 2009 84 65,00
Malbec
– Saurus
Argentina 2007 86 69,00
Langhe
Nebbiolo – Renato Ratti
Italien
Piemonte
2006 86 79,95
v/12

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine