7. februar 2011

For et års tid siden blev de fleste vinanmeldere bombarderet med portvin fra Philipson Wine, som siden meget kraftigt har markedsført alverdens kvaliteter og årgange fra portvinshuset Burmester. Det har du nok lagt mærke til?

Nu er der kommet en sending mere, der består af andre årgange og denne gang også lidt mere Vintage end de Colheita’er, som Burmester ellers er mest kendt for. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvor meget portvin, der er solgt det sidste år, men markedsføringen og de relativt lave priser har gjort, at mange, der ikke tidligere har drukket portvin, har forsøgt sig med “portvinskuppet” hos Philipson Wine og det er glædeligt, så mere almindelige forbrugere får øjnene op for denne ædle drik. Jeg har mange i min bekendtskabskreds, der aldrig før har drukket portvin og nu jævnligt køber og drikker portvin, som en naturlig del af en middag.

Så tak til Philipson Wine for at sætte portvinen på dagsordenen.

I denne uge er der to Vintage Port vine fra Burmester med i testen og de er begge ud fra et pris/kvalitetssynspunkt aldeles fremragende. Indrømmet det er ikke verdens største Vintage Port – men til en pris på kun 80 kr. er det altså et fantastisk køb. Det er jo nærmest 1980-priser!

Burmester Vintage Port 1999 er en fyldig vin med udmærket frugt og en smag, der er harmonisk, velsmagende, men ikke enorm dyb. Den slutter da også lidt hurtigt. Men 10 år gammel vintage til 80 kr. – det er super. Den scorer 88/100 pts. og prisen er kr. 79,95 v/12 fl. hos Philipson Wine.

Burmester Vintage Port 1998 er en fyldig vin med lækker frugt og en smag, der er harmonisk med god sødme og fin modenhed – den bliver nok ikke meget bedre. Også lidt mere pondus end 99′. Den scorer 88/100 pts. og prisen er kr. 79,95 v/12 fl. hos Philipson Wine.

Navn Region Årgang Score Pris
Bourgogne
Les Ursulines – Jean-Claude Boisset
Frankrig
Bourgogne
2009 87 79,00
v/6
Pinot
Noir Select Reserva – Porta
Chile 2009 86 149,95
Thomas
Hyland Cabernet Sauvignon – Penfolds
Australien 2009 89 129,95
Chianti
Riserva – Leonardo
Italien
Toscana
2006 88 119,00
Solengo
– Argiano
Italien
Toscana
2007 91 199,95
v/12
Vintage
– Burmester
Portugal 1999 88 79,95
v/12
Vintage
– Burmester
Portugal 1998 88 79,95
v/12

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine