Så er vi igen nået til det tidspunkt på året, hvor der er portvin i vintesten. Selv om enkelte vinhandlere har forsøgt at gøre portvin til en helårsfornøjelse, hvilket det da også burde være, så er det op imod jul at portvinen har sit største tag i vindrikkerne.
Det er jo også en kraftig sag, så de 20 % alkohol passer godt til den mørke og kolde tid og til den megen hygge op imod jul.
Portvin er en såkaldt forstærket vin, hvor der under gæringen tilsættes vinsprit, så gæringen stopper, før al sukkeret er omdannet til alkohol. På den måde bliver vinen sød eller sødlig.
Blandt portvinstyperne er det Tawny, der virker mest sød med dens lyse farve og den meget nødderistede smag, der stammer fra lang tids lagring på store fade. I ugens test er der flere såkaldte Colheita’er med, der er en tawny fra en bestemt årgang. En colheita skal ligge på fad i mindst 7 år inden den kommes på flaske og kan sættes til salg. Den passer godt til nødde- eller mandeldesserter og til en god juleslikskål.
Den anden portvinstype, ruby, virker mere rødvinsagtig, både i farve og smag, selv om den bestemt også er sød. Den fornemste udgave er Vintage – altså årgangsportvin – og det er i det hele taget den fornemste portvin overhovedet og som regel også den dyreste.
En vintage lagrer kun kort tid på fad inden den kommes på flaske og sælges. Den kan så til gengæld lagre i mange år på flaske og skal ofte have 10 år eller mere før den er drikkemoden. Vintage er perfekt til mange oste eller chokoladedesserter.
Der er flere glimrende eksemplarer af begge typer i testen og til meget fornuftige priser. Blandt andet er der to glimrende Vintage portvine til kun 100 kr. fra det noget ukendte hus Rocha. Både årgang 1999 og 2003 er bestemt gode køb, men jeg hælder dog mest til årgang 2003. Rocha Vintage 2003 er en fyldig vin med god frugt og en smag, der er intens, frugtig, sødmefyldt og med lidt god tannin. Her er god power og vinen er stadig ung og flæsket. Super! Den scorer 90/100 pts. og prisen er kr. 99,95 v/12 fl. hos Philipson Wine.
Den bedste Vintage er dog yngre og fra årgang 2007, så den er egentlig for ung til at drikke. Men det skal man ikke lade sig skræmme af! Krohn Vintage Quinta do Retiro Novo 2007 er en fyldig vin med flot frugt og en smag, der er intens med lækker flæsket frugt og bløde tanniner men også med en ungdommelig struktur. Slutningen er meget vinøs med skøn sødme og så er den lang. Hvorfor gennem den? Dejlig! Den scorer 92/100 pts. og prisen er kr. 199,95 hos Erik Sørensens Vin.
Blandt Colheita-typerne er der også et par stykker, der skal fremhæves. Hucheson Colheita 2000 er en mellemfyldig til fyldig vin med dejlig tørret frugt og en smag, der er meget balanceret mellem den tørrede frugt, alkoholen, sødmen og de ristede elementer. Meget svært ikke blot at bælle denne port! Den scorer 90/100 pts. og tilbudsprisen er kr. 99,95 hos H.J. Hansen Vin og Magasin.
Burmester Colheita 1996 er fyldig med dejlig sødmefyldt frugt og en smag, der har masser af sød nøddesmag og en god ristethed i baggrunden. Meget vellavet og velbalanceret – mangler måske lidt friskhed. Fantastisk til prisen. Den scorer 90/100 pts. og prisen er kr. 99,95 v/12 fl. hos Philipson Wine.
Navn | Region | Årgang | Score | Pris |
![]() Torto Reserva Ruby – Krohn |
Portugal | N/A | 87 | 89,95 |
![]() Grapes Reserve – Graham’s |
Portugal | N/A | 88 | 99,95 (tilbud) |
![]() Bottled Vintage – Ramos Pinto |
Portugal | 2005 | 89 | 159,00 |
![]() Bottled Vintage – Dalva |
Portugal | 2005 | 87 | 119,95 |
![]() – Rocha |
Portugal | 1997 | 88 | 99,95 v/12 |
![]() – Rocha |
Portugal | 1999 | 90 | 99,95 v/12 |
![]() – Rocha |
Portugal | 2003 | 90 | 99,95 v/12 |
![]() – Dalva |
Portugal | 2003 | 90 | 349,95 |
![]() Quinta do Retiro Novo – Krohn |
Portugal | 2007 | 92 | 199,95 |
![]() – Dalva |
Portugal | 2004 | 89 | 149,95 |
![]() – Hucheson |
Portugal | 2000 | 90 | 99,95 |
![]() – Royal Oporto |
Portugal | 1999 | 88 | 169,00 |
![]() – Krohn |
Portugal | 1997 | 91 | 199,95 |
![]() – Burmester |
Portugal | 1996 | 90 | 99,95 v/12 |
![]() Years Tawny – Krohn |
Portugal | N/A | 92 | 299,95 |