18. november 2010

I denne uge drejer det sig om en af julens vine, Portvin. For selvom portvin kan drikkes hele året rundt, har vi en tendens til at gemme dem til jul, hvor også de fleste vinhandlere har gode tilbud på denne fantastiske hedvin.

Smagningen skulle også have indeholdt dessertvine – eller andre søde vine – men dem gemmer vi til næste uge.

Portvin fremstilles i Douro dalen i Portugal og er en såkaldt “forstærket” vin, forstået på den måde, at den gærende vin tilsættes alkohol, som så stopper gæringen og efterlader en del sukker, der så ikke omdannes til alkohol – deraf opstår sødmen i vinen.

Portvin har to hovedtyper, som er navngivet efter deres farve: ruby og tawny (rubinrød og teglstensfarvet). Indenfor hver hovedtype er der så et par “undertyper”, der er værd at holde styr på.

Ruby’s to vintyper er Vintage og Late Bottled Vintage. Vintage er den fornemste portvinstype og laves kun i særligt gode årgange. Den lagres i kort tid på fade – 2 år – hvorefter den kommes på flaske og i handlen. Skal derefter normalt lagre i lang tid hos køberen (forbrugeren), før den er drikkeklar, som regel mindst 10 år.

Late Bottled Vintage (LBV) er en slags fortrydelses vintage og lagrer 4-6 år på fad inden den frigives. Skal normalt drikkes, når den er flasket.

Tawny-typerne lagrer i lang tid på fad, inden de frigives og denne fadlagring giver en meget lysere farve, tawny. Indenfor tawny er der “tawny med alder” hhv. 10, 20, 30 og 40 år. Det er typer, hvor gennemsnitsalderen på vinene skal være nogenlunde, som angivet på flasken – der er ikke streng kontrol med det. Den anden tawny-type er Colheita, der er årgangs-tawny og skal lagre mindst 7 år inden den kommes på flaske.

Der er tre vine i portvintesten, der er fremragende køb til prisen. Blandt ruby-typerne er det testens eneste Vintage, der løber med æren. Det er Hutcheson Vintage Port 2000, der er nedsat fra 239,95 til kun 99,95 ind til nytår. Det er en fyldig vin med flot frugt og en smag, der er afrundet men også har bid endnu. Her er fin balance i en ikke voldsom smag, der dog stadig har god rygrad. Dejlig, lidt enkelt Vintage. Men super til prisen. Den scorer 89/100 pts. og forhandles af H.J. Hansen Vin og Magasin.

Så er der to tawny’er, der også opnår 5 stjerner og de er fra allestedsværende Burmester, der i hvert fald i Danmark, er Tawny’ens ukronede konge, når der tales sammenhæng mellem pris og kvalitet. Den bedste af dem er Burmester Colheita 1997. Den har en intens duft af nødder, mandler, tørret frugt og ristet fad. Det er en fyldig vin med lækker smag af nødder, mandler og en pikant sødme. Her er også stadig en del kraft, så det er en Colheita med pondus. Slutter langt, blødt og skønt sødlig. Prisen er 99,95 v/12 fl. hos Philipson Wine, hvor man også kan få den lidt billigere Burmester 10 Years Old Tawny, der også er et fremragende køb til 79,95 v/12 fl.

Navn Region Årgang Score Pris
Late
Bottled Vintage – Burmester
Portugal 2005 86 69,95
v/12
Late
Bottled Vintage – Krohn
Portugal 2004 87 99,95
Late
Bottled Vintage – Dalva
Portugal 2003 86 119,95
Late
Bottled Vintage – Quevedo
Portugal 2003 87 119,00
(tilbud)
Late
Bottled Vintage – Churchill’s
Portugal 2002 89 159,00
Vintage
Port – Hucheson
Portugal 2000 89 99,95
(tilbud)
Tawny
– Burmester
Portugal N/A 84 39,95
v/12
Tawny
10 Years Old – Burmester
Portugal N/A 89 79,95
v/12
Colheita
– Krohn
Portugal 2000 90 129,95
Colheita
– Hutcheson
Portugal 2000 88 99,95
(tilbud)
Colheita
– Burmester
Portugal 1997 91 99,95
v/12
Colheita
– Quevedo
Portugal 1994 91 254,00

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine