Så har vi taget hul på “julesmagningerne”, hvor vi traditionen tro starter med portvin og i næste uge tager vi så alle de øvrige dessertvinene.
Der er 11 portvine i dag og det er blandet af både Ruby- og Tawny-typen (hvis du vil læse mere om Ruby portvin eller Tawny portvin kan du klikke på linkene).
Den bedste vin i dag er en 20 års Tawny Port – altså en portvin, hvor alderen på vinen i gennemsnit eller ca. er 20 år. Og i alle disse år har vinen ligget og lagret på store fade og det giver en meget nøddepræget og sød smag.
Der er tale om Churchill’s 20 Years Tawny, der er en mellemfyldig til fyldig vin med en ultrafin nøddepræget smag, der nok er sød men er meget elegant i det. Vinen har en meget flot balance og på trods af dens intensitet har den bevaret en del friskhed. Meget, meget lækker. Den scorer 92/100 pts. og prisen er kr. 259,00 for 0,5 liter, hvilket faktisk er en praktisk størrelse på en flaske portvin. Den forhandles af Vinens Verden.
Dagens eneste Vintage Port er dog tæt på at være lige så god. Der er tale om Quinta do Infantado Vintage Port 1992. Det er en mellemfyldig til fyldig vin med moden frugt og en smag, der stadig er liv i med en flot balance og harmoni. Her er stadig intensitet og lidt fadpræg bemærkes, men på den gode måde. Dejlig vintage, moden men kan ligge. Den scorer 91/100 pts. og prisen er 399,00 hos A Vinstouw.
Endelig er der den eneste portvin, der har fået 5 stjerner for et uovertruffent godt forhold mellem pris og kvalitet. Her er vi i Late Bottled kategorien og vinen er Burmester Late Bottled Vintage 2003. Det er en fyldig vin med moden frugt, fin sødme og en lidt kraftig smag. Her bemærkes en del alkohol i smagen – den overdøver lidt. Men flot LBV til prisen – fås næppe meget bedre. Den scorer 88/100 pts. og prisen er kr. 79,95 v/12 fl. hos Philipson Wine.
Navn | Region | Årgang | Score | Pris |
![]() – Quinta do Infantado |
Portugal | N/A | 85 | 75,00 (tilbud) |
![]() Bottled Vintage – Churchill’s |
Portugal | 2001 | 89 | 155,00 |
![]() Bottled Vintage – Burmester |
Portugal | 2003 | 88 | 79,95 v/12 |
![]() Bottled Vintage – Graham’s |
Portugal | 2003 | 88 | 99,95 (tilbud) |
![]() Bottled Vintage – Quinta do Infantado |
Portugal | 2004 | 90 | 149,00 |
![]() Port – Quinta do Infantado |
Portugal | 1992 | 91 | 399,00 |
![]() – Quinta do Infantado |
Portugal | N/A | 85 | 75,00 (tilbud) |
![]() – Krohn |
Portugal | 1999 | 90 | 129,95 |
![]() – Burmester |
Portugal | 1997 | 89 | 129,95 v/12 |
![]() Years Tawny – Quinta do Infantado |
Portugal | N/A | 90 | 149,00 (tilbud) |
![]() Years Tawny – Churchill’s |
Portugal | N/A | 92 | 259,00 (0,5 l) |