Portugal og Spanien er klar til et opgør over udnyttelsen af de to landes fælles floder. Mens det meste af Portugal oplever den værste tørke i 60 år, er fokus på den portvinsproducerende Douro-dal. Vand er afgørende for høstudbyttet og nu beskylder Portugal Spanien for at have reduceret vandstanden i Douro-floden, når den flyder ind i Portugal.
Efter en bilateral aftale kræver Portugal 6 mill. € i kompensation for den lave vandstand.
Der er næsten intet nedbør kommet i år og nogle steder omkring Douro var den sidste regn i april måned. Kombineret med meget varmt vejr, bliver høstudbyttet meget begrænset i år. Det kan få priserne på nogle portvinstyper til at stige.

