• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Pomerol’s Chateau La Pointe til salg

14. juni 2007

Chateau La Pointe, et af de største vinslotte i Pomerol, er sat til salg. Det er den største ejendom, der er udbudt til salg i årevis, og prisen estimeres til omkring 32 mill. €. Slottet ejes i dag af Stéphane d’Arfeuille og dets 25 ha land svarer til 3% af hele Pomerol området. De 21,5 ha er med vinmarker, de resterende 3,5 ha er en privat park – den største i Pomerol.

Der har været stor interesse for ejendommen fra både institutionelle og private kunder, inklusiv en slotsejer fra Medoc og en meksikansk politiker. Men på trods af at slottet uofficielt har været til salg i 6 måneder, er der endnu ikke sluttet nogen handel.

Vinmarkerne består af 75% Merlot og 25% Cabernet Franc, og selvom de sandholdige jorde ikke er Pomerol’s bedste, er det en meget populær vin blandt forbrugere. Det er det 5. største vinslot i Pomerol og der produceres ca. 120.000 flasker om året (10.000 kasser vin).

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine