2. november 2006

Efter flere måneders tilløb er det nu afgjort at Chateau Pichon Longueville Comtesse de Lalande overtages af Rouzaud familien fra Louis Roederer. Som VinForum skrev i sidste uge, var en samarbejdsaftale på plads, men nu viser det sig, at Roederer champagnehuset overtager størstedelen af aktiekapitalen i Pichon og det nærliggende cru bourgeois slot Château Bernadotte fra den nuværende ejer May-Eliane de Lencquesaing. Desuden følger også en sydafrikansk vinejendom, Glenelly, med i købet.

De Lencquesaing, som er i 80’erne, har bestyret slottet de sidste 30 år og dets image er meget stærkt knyttet til hende. Direktøren Gildas d’Ollone, som er de Lencquesaing’s nevø, vil fortsætte med at lede slottet og der vil ikke ske ændringer i personalet.

Købssummen er endnu ikke helt faldet på plads, men det forventes i løbet af et par måneder.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine