Et nyligt udbrud af vinlusen Phylloxera truer nu over 70% af vinstokkene i Yarra Valley i Australien. Vinlusen, der sætter sig fast vinstokkenes rødder og lukker for tilførelsen af næringsstoffer, blev opdaget i sidste uge på en vinmark ejet af Foster’s gruppen.
Mindre end 30% af Yarra Valley, der er et af de bedre australske distrikter, er plantet på phylloxera resistente vinstokke. Derfor er specielt dette område meget sårbart. Et angreb er normalt meget svært at opdage – der kan gå op til 2 år før symptomer begynder at vise sig.
Området er nu sat i karantæne og det er endnu et slag til det hårdt ramte område, der i oktober mistede 40% af produktionen på grund af frost.

