Pernod’s overtagelse af det engelske Allied Domecq blev i denne uge omgået af en nyt købstilbud fra amerikanske Constellation Brands. Constellation er verdens største vinfirma og har tidligere på året overtaget Mondavi. I købstilbuddet til Allied arbejder de sammen med det amerikanske vinfirma Brown-Forman og to investeringsfirmaer, Lion Capital og Blackstone.
Nyheden har fået Allied Domecq’s aktier til at ryge i vejret endnu en gang og det selvom prisen skulle være nogenlunde den samme som Pernod’s. Til gengæld skulle afregningen være kontant, hvor Pernod’s tilbud også involverer aktier. Constellations tilbud opfattes derfor som mere attraktivt.
Rygterne har også sviret at verdens største drikkevarekoncern, Diageo, overvejede at byde ind på Allied – så spillet fortsætter.

