Australiens mest kendte vin, Penfolds Grange, kommer måske snart med skruelåg. Der er igennem nogle år udført forsøg med skruelåg i stedet for kork, som lukkemekanisme. Forsøgene blev afsløret af Penfolds chefvinmager, Peter Gago, da firmaet introducerede årets første nye vine.
Og blandt disse anvender Penfolds for første gang skruelåg til en rødvin – nemlig på Penfolds Bin 138 Grenache Shiraz Mourvedre 2004.
Peter Gago sagde ved introduktionen, at man er nødt til at kunne garantere at flaskens lukning kan holde i årtier så det ikke går ud over indholdet.
Selvom mange ønsker skruelåg på Penfolds Grange var der et overtal ved præsentationen, der var imod.