Samtidigt med det store Mouton Rothschild salg på Sotheby’s auktion i New York anklager FBI nu flere i branchen for svindel. Der er sendt stævninger til bl.a. Zachys i New York og Christies i London. Undersøgelsen går på om auktionshuse, importører og vinsamlere har solgt forfalskede vine på trods af, at de har været usikre om vinens oprindelse.
Svindlen kan være et hårdt slag mod branchen i USA – især for vine, som ikke kommer direkte fra slottene.
I følge Decanter.com skulle den tyske vinsamler Rodenstock også være involveret i sagen. Han er i forvejen anklaget af en anden vinsamler for at have solgt såkaldte “Thomas Jefferson” flasker, der angiveligt er falske.